Microsoft vil hjælpe Mozilla

Giganten Microsoft stiller tilsyneladende nu hjælp til rådighed, så Firefox og Thunderbird kan køre så smertefrit på Windows som muligt.

Ifølge The Inquirer vil Microsoft nu hjælpe Mozilla-udviklerne med at få Firefox-browseren og e-mailprogrammet Thunderbird til at køre ordentlig på det kommende Windows Vista-styresystem.

Ifølge artiklen har Microsoft sågar stillet kontorlokaler til rådighed for Mozilla-folkene, mens Microsoft-folk vil stå til rådighed.

Gad vide, om Microsoft har nok kontorlokaler, hvis alle softwareudviklere og -firmaer der udvikler applikationer til Windows skal igennem det samme for at sikre ordentlige programmer til Windows Vista?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Der er lukket for kommentarer.