Google Office til virksomheder på vej
Rygterne vil, at Google på torsdag præsenterer deres online kontorpakke til virksomheder. Men er det en trussel imod Microsofts office-dominans?
På comon.dk læser jeg, at Google Office lanceres torsdag - kilden til historien er en artikel hos itavisen.no.
Pakken består af Gmail, Google Calendar, Google Docs and Spreadsheets og måske Googles kommende Powerpoint-konkurrent, som der går rygter om(?)
Virksomheder kan så for et mindre beløb, 300 kroner, købe sig til at bruge ovenstående applikationer samt få support og – get this – 10 gigabyte lagerplads.
Spørgsmålet er så, hvor mange virksomheder, der vil tage imod Googles tilbud. Personligt tror jeg, at virksomhederne – i hvert fald til at starte med - vil være noget tilbageholdende. Ingen tvivl om, at dokumenthåndtering og deling via Google Docs and Spreadsheets er legende let, men tør virksomheder lægge deres dokumenter ud på nettet?
Hvad tror du? Er Googles kontorpakke en regulær konkurrent til Microsofts Office-dominans, eller bliver det blot noget, der er “rart at have ved siden af”?
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···