Arkiv for kategorien ‘Foto’

Del dine fotos hos LA Times

torsdag, 7. september 2006

Den amerikanske avis LA Times lancerer nu en fotodelingstjeneste. Måske det inspirerer danske medier?

Det er ikke kun i den danske medieverden, at der sker en hel del i øjeblikket. Amerikanske LA Times præsenterer nu en fotodelingstjeneste med navnet Your Scene.

Her kan læserne uploade fotos og bedømme andres, ganske som det kendes fra Flickr, som nu er ejet af Yahoo.

Men hvad er går Your Scene interessant er, at man faktisk ikke behøver oprette en profil. Vil du uploade et foto skal du blot indtaste et “Nickname”, din e-mail adresse, vælge en af de foruddefinerede kategorier og albums, give fotoet en titel og knytte lidt tekst til. Det er også muligt at kommentere billederne uden at være logget ind. Det bliver ikke meget nemmere.

Alt det tekniske til Your Stage er leveret af MyCapture.

Måske dette bliver det næste vi ser, de danske medier springe ud i, nu hvor flere og flere af dem er begyndt at tage blogs til sig.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···