Arkiv for kategorien ‘Google Docs’

Google annoncerer præsentationsapplikation

onsdag, 18. april 2007

Google bekræfter nu de stærke rygter om, at der arbejdes på en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint.

Der har tidligere været rygter og nu bekræfter Google de rygter og annoncerer en præsentationsapplikation a la Microsofts PowerPoint. Den er eftersigende klar senere i år.

Læs mere hos The Age.

Så må tiden vise, hvor meget Googles app kommer til at “minde om” PowerPoint og i hvilken grad, Googles Docs, Spreadsheets and Presentations-pakke (som den måske kommer til at hedde) vil kunne konkurrere med Microsoft Office.

Indtil videre er det helt sikkert kun på de basale funktioner, der er tale om konkurrence, hvilket Googles dokument- og regnearksapplikationer illustrerer i øjeblikket.

Men det bliver da interessant at se, hvad Google får strikket sammen.

Har du forladt, eller overvejet at forlade din softwarekontorpakke, fx Microsoft Office eller OpenOffice.org, til fordel for Googles eller andres online kontorapplikationer?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Google på vej med PowerPoint-konkurrent

tirsdag, 6. februar 2007

Et af de helt store rygter i øjeblikket er, at Google angiveligt udvider Docs & Spreadsheets-butikken med en præsentationsapplikation, muligvis som konkurrent til Microsofts PowerPoint.

Via en blog med titlen “Google Operating System” (som dog ikke har nogen forbindelse til Google selv) er det kommet frem, at Google grangiveligt sidder og pusler med endnu en online kontorapplikation, hvor Google i forvejen tilbyder Docs & Spreadsheets, som blev en realitet da Google købte Writely.

Denne gang er det en præsentationsapplikation, der indtil videre bærer kodenavnet “Presently” — flere af jer har nok opdaget ordspillet WRITEly, PRESENTly :-)

Noget tyder altså på, at Google nu også vil have fat i dem, der laver slideshows i Microsofts PowerPoint. Interessant at se, hvordan Google udvider butikken for onlineapplikationer.

Endnu er det, i sagens natur, ufattelig sparsomt med information om Googles lille ny, men efter hvad diverse bloggere har kunnet tyde ud fra den kode, der pludselig blev synlig, så gælder det bl.a. for Presently, at der kun er delvis understøttelse af Opera-browseren.

Hos TechCrunch, har Michael Arrington — selvfølgelig — en post om Googles planer.

Hvad siger andre bloggere om “Presently”?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···