Arkiv for kategorien ‘Mobil’

Skal TDC levere trådløst net i togene?

mandag, 29. januar 2007

DSB starter nu forsøg med trådløst internet i togene. Men partneren hedder TDC og ikke T-Systems, som DSB ellers oprindeligt valgte til opgaven. Hvad går det ud på?

Jeg har tidligere blogget om manglen på trådløst net i togene, skønt DSB i oktober 2005 valgte tyske T-Systems til opgaven

Nu læser jeg hos ComON, at DSB tester det trådløse internet, men partneren hedder nu TDC.

Hvad går det ud på? Har DSB droppet T-Systems, har T-Systems trukket sig, eller har TDC givet DSB et tilbud, man ikke kunne afslå?

Tal til os, DSB.

Ikke desto mindre er det dog rigtig dejligt at se, at der trods alt sker noget :-)

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

B&O’s mobil er en af kvartalets værste

søndag, 21. januar 2007

Amerikanske CNet har kårt de fem værste mobiltelefoner i det fjerde kvartal af 2006. B&O’s “Serene” er iblandt.

Markedet for mobiltelefoni er kæmpestort og antallet af modeller næsten uendeligt mange. Men der er også (mange?) svipsere i mellem.

Amerikanske Cnet har samlet hvad man ser som de fem værste mobiltelefoner i det fjerde kvartal af det herrens år 2006.

En af dem er danske B&O’s “Serene“-telefon. Her skriver CNet:

The good: The Bang & Olufsen Serene is a beautiful and elegant phone with a truly unique design. It even has a built-in motor to assist you in opening and closing the phone.

The bad: The Bang & Olufsen Serene is not built for practicality. It requires a special screwdriver to access the battery and the SIM card, and its circular keypad takes some getting used to. The phone’s camera lens is positioned on the side of the device, making it difficult to align snapshots via the viewfinder on the display. Also, the Serene is extremely cost-prohibitive.

The bottom line: The Bang & Olufsen Serene is a showpiece of a cell phone with a design unlike any other. Unfortunately, form does not meet function, and the Serene is more suited to be showcased in a museum rather than carried around in your pocket.

Tag lige og tyg på især den sidste sætning…

Du kan også læse hele CNets anmedelse af Serene.

De andre modeller er I-mate Jaq, Motorola ic502, Pantech C120, Samsung IP-830w.

Er du enig/uenig i de forskellige valg? Har du nogen yderligere forslag til listen over møgmobiler fra Q4 i 2006?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Spar penge og tid i Opera Mini

onsdag, 13. december 2006

Det virker nok banalt, men der er penge at spare og tid at vinde ved at slå billeder fra i Operas Java-browser til mobiltelefoner.

Når jeg bruger Opera Mini til at browse og maile, er det egentlig ikke for at sidde og kigge på billeder. Derudover tager billederne tid og koster penge, også selvom Opera Mini komprimerer dem.

Det kan virke åbenlyst, men først for nyligt tænkte jeg på, om man ikke kunne slå billedvisningen fra i Opera Mini. Og jo, det kan man da:

Vælg “Menu”, “Tools” og “Settings”. Og så er det bare at fjerne hakket i “Load images”. Piece of cake. Så nu fylder Ing.dk ikke længere 38 KB, men blot 7 KB, og fx Pol.dk går fra 88 KB til 14 KB. Noget der især kan mærkes på hastigheden.

Husk i øvrigt at opgradere til Opera Mini 3, hvis du ikke allerede har gjort det. En af de nye spændende ting er RSS, som man nu kan have med på farten.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Smart Gmail til mobilen

torsdag, 2. november 2006

Google har lavet en Java-applikation, der gør det nemmere end nogensinde før at tjekke sin Gmail på mobilen.

Jeg har i et stykke tid, efter Kurts opfordring, brugt Opera Mini til at browse webbet på min mobiltelefon.

En af de ting, jeg bruger Opera Mini meget til er at tjekke min Gmail.

Nu har Google imidlertid lavet sin egen Gmail-applikation til mobiltelefoner. Den fylder godt 120 kilobyte og er meget, synes jeg, intuitiv og nem at bruge.

Du kan hente den ved at pege din mobil til gmail.com/app.

Det smarteste:
Listen af mails udvider sig videre, når du browser videre. Hele listen bliver altså ikke hentet på en gang men udvider sig, når du er i bunden af skærmbilledet.

Det mest usmarte:
Man kan ikke markere flere e-mails af gangen, jeg har i hvert fald ikke fundet ud af hvordan.

Gad vide om browsing på internetmobilen får sig en mindre renæssance med GPRS?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···