Skal danske sygehuse tage et amerikansk open source EPJ-system i brug? Det mener it-chefen på et dansk sygehus.
Oplægsholder:
Martin Sølvkjær. It-chef i sygehus (Bispebjerg), men taler som privatperson.
Sølvkjær argumenterer for, at Danmark bør undersøge, om det amerikanske open source EPJ-system “VistA” kan bruges på de danske sygehuse. En test skal dog starte i lille skala, og det vil i starten være nødvendigt med noget støtte.
Derudover kræver det, hvis VistA kommer ind i varmen, skal der nogle danske virksomheder ind i billedet til at vedligeholde systemet.
Herunder følger mine noter fra oplægget. Jeg ved ikke, om I kan drage noget ud fra dem, men her er de 
Introduktion
Ethvert komplekst problem har en simpel løsning. Den er bare forkert.
Modargumenter mod open source:
Det er ikke billigere, man skal bruge flere konsulentkroner.
Det er blot nørder, der arbejder med det
Ingen support
Mangler sammenhæng
Det er ikke sikkert nok
Det er ikke stabilt nok
Det skalerer ikke ordentligt.
Man er simpelthen bange for, at nørderne er løs, og det derved er ustyrligt. Det er modargumenterne summet sammen.
I et indlæggelsesforløb bruges 60 procent af pengene under operationen.
For 30 år siden, hvis man havde mavesår, kom man på diæter i længere tid. Det der skete at på et tidspunkt kommer en kirurg forbi, åbner og flår nogle ting ud. Det der sker, at de i virkeligheden udover en lang indlæggelse også fik en lang genoptræningsperiode. Man kaldte det mavesårsinvalid.
For nogle år siden fik de apparater, så de kunne kigge i maven og se, om der var mavesår. Måske skulle man operere mindre, og man kunne differenciere.
Nu var man nede på 2 dages indlæggelse. Man fik en lang behandling, hvis man havde et mavesår.
Men det var dyrere behandlinger.
Nu har man optimeret kikkertundersøgelsen, så det tager en halv time med papirarbejde og alt det andet.
Undervejs opdagede nogle, at de har en særlig bakterie i maven, når de havde mavesår.
Man giver antibiotisk behandling, og det var det.
Hvordan ser fremtiden ud?
I morgen forestiller jeg mig, at man går ned til lægen, som siger, at man måske har mavesår. Han skriver en recept, man går ned på apoteket. På vej ind kører recepten igennem en maskine. Der kommer et røg ud, som man puster i, og så kan den afgøre, om man har mavesår, og så man kan få antibiotika.
Men hvorfor skal vi forbi apoteket? I overmorgen er det en dims, man sætter på.
Effektivitet er et spørgsmål om at kunne bruge den apparatur og videnskab der bruger. Det er forskning, udnyttelses af tekniske muligheder.
Det er vigtigt at få skabt nogle redskaber, der understøtter videnproduktion og dynamiske arbejdsgange.
Problemet med EPJ
Der er arbejdet længe med EPJ.
Der er ikke enighed om, hvad EPJ skal kunne.
Der er forskellige systemer.
De kommunikerer begrænset med hinanden, men det gør læger og patienter ikke.
Der bliver brugt mange penge, og der skal bruges rigtig mange flere.
Alle har en forventning om, at bare man får EPJ sat i gang, så går det hele af sig selv. Det kunne godt være, det vil blive sådan.
Men for mig at se, er EPJ ikke et system, men en proces, der hele tiden skal udvikles på.
Behov i forbindelse med EPJ
Det bliver for mig mere og mere tydeligt at der er brug for innovation og udvikling.
Der er behov for mange, der bidrager med idéer og udvikling på alle niveauer indenfor viden. Der er nørdede læger der programmerer og 30 års uddannede programmører, der sidder og udvikler. Man kan ikke påvise, at det er dårligere, det som lægerne laver.
Vi har hos os sagt, at det betyder, at vi gerne vil være sikre på, hvis de laver det, at ejerskabet er hospitalets.
Grunden til vi kigger på det her lige nu, er et system, som vi har brugt, som ikke kunne vedligeholdes, og vi kunne heller ikke få kildekoden.
Der er brug for eksperimenter og brug for, at man kan isolere eksperimenterne. De vilde skal også have lov til at komme og vise noget. Det sker ikke, når man køber proprietært. Det er gode gamle teknologier man ser.
Vi har lige holdt et krisemøde om, at vi skal have gjort noget ved vores proprietære system. Det bliver så først i næste uge, fordi “alle har travlt”.
Der mangler det, at dem der sidder på den anden side, kan kigge med. Den mulighed er der ikke.
Det kræver stadig professionel styring af EPJ. Det er ikke det store wild west.
Hvor kommer inspirationen fra?
Veterans Affairs fra USA.
Fra skrot til slut på 9 år. I 1990erne var de ringest i USA – offentlig organisation.
Kizer kom på som CIO i 94, og han ændrede organisering og måden man havde lavet hospitalssammenhæng på, og han sagde, der skulle gøres noget ved teknikken.
I 2003 kom Veterans Affairs ud bedst i alle sammenlignelige kategorier i forhold til private hospitaler.
2005: For 6. år i træk bedst i patienttilfredshed. Og de er også billigst til at behandle patienter i USA.
D er markedsleder på sikkerhed og kvalitet i USA
De har 26 millioner patienter.
5,3 million patienter årligt.
Men VA har også haft deres problemer med IT. Blandt andet en skandale med en bærbar med data i klar tekst, der kunne videredistribueres.
Hvad er VistA-systemet?
De har bl.a. brug af multimedia, det kører i en general boks. De har integration til både open source og proprietære produkter.
Der mangler nogle kliniske remindere og alarmer.
Jeg har interesseret mig meget for processer, de har nogle meget simple systemer til at styre de processer.
De har også plejeudvidelser (point-of-care) – bl.a. kan patienten selv være med til at vedligeholde data i journalen. De kan sågar indtaste data til journalen hjemmefra.
Der er næppe mangel på funktionaliteter. Men der er åbenhed for, at du laver nye.
Spm: Hvad er medarbejdernes holdning til systemet?
Svar: Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan svare, at jeg har set en læge, der var glad for det. Men problemet med sådan noget, kunne jo være, at han har en aktie i det. Jeg ved at de har haft utilfredshed med ting undervejs, som man ser med alle systemer.
De har VistA og OpenVista, som der bliver videreudviklet på i den åbne verden. Og man er ikke låst på det gamle. Man kunne være nervøs for, når man hører, at der er noget gammel database nedenunder, men så arbejder de videre med det.
VistA bliver brugt rundt omkring i hele verden, bl.a. Mexico, Brasilien, Findland (privat hospitalskæde og universitetshospital), Tyskland, Ægypten, Nairobi, Pakistan.
Hvis man vil i gang, behøver man ikke tage hele pakken, men man kan nøjes med noget af VistA.
VistA kan flyttes, oversættes, implementeres.
Risici og fordele
Det skal oversættes (sprog, terminilogi, kultur). Det er en ret gammel underliggende teknologi. Vi ved ikke, om det er brugbart i DK. Der skal være danske virksomheder til at vedligeholde det.
Fordele:
Åbent innovationsmiljø, ingen flaskehalse.
Kan udbygges af mange
Offentligt ejerskabet
Afvikles på tværs af platforme
Også til den bedst egnede til hospitaler: Sun
Har vist sin skalérbarhed
Har vist sin værdi i daglig praksis.
Hvad er det så, jeg gerne vil sige:
Jeg synes, man skal undersøge, om det kan lade sig gøre i DK.
Man skal også afklare:
Hvor meget af arbejdet med G-EPJ, der er understøttet.
Om terminologier kan overvøres
Sikkerhedsniveauet.
Jeg synes, man skal teste i lille målestok, så går det ikke helt så galt.
Det vil være nødvendigt med noget støtte i starten, men jeg tror det er en god investering at lave.
Ekstra
Jeg har desuden fundet en præsentation som Martin Sølvkjær sammen med Jan Friis Jørgensen holdt under EPJ-observatoriets konference i 2005.
··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···
