Arkiv for kategorien ‘Søgning’

Nyt søgeplugin til Ing.dk

lørdag, 3. februar 2007

ByteMe præsenterer et Ing.dk-søgeplugin til din Firefox 2- eller Internet Explorer 7-browser.

Jeg har tidligere lavet et søgeplugin til Firefox, hvor man kan søge direkte i Ing.dk.

Men med lanceringen af Firefox 2 og Internet Explorer 7, er det sket det heldige, at begge browserproducenter er blevet enige om at benytte Amazon A9’s OpenSearch til søgeplugins i fremtiden.

Det betyder, at det altså er muligt at lave søgeplugins, der virker i begge browsere.

Derfor har jeg nu lavet et Ing.dk OpenSearch søgeplugin (sorteret efter dato), som du er velkommen til at bruge.

OpenSearch er egentlig blot en simpel XML-fil, som man så putter ind i browseren ved hjælp af JavaScript. Se XML-filen bag Ing.dk-plugin’et.

Lav dine egne plugins
Mozilla Developer Center har lavet en guide til OpenSearch.

Hos Microsoft kan du selv generere dit søgeplugin, men det virker vist kun i Internet Explorer 7, og du skal indsætte image-koden ind i XML-filen (Internet Explorer viser ikke billeder ved søgeplugins, men det gør Firefox).

Bemærk: Hvis det volder problemer at have “UFT-8″ som “InputEncoding” (det gjorde det fx med Ing.dk-plugin’et) så prøv at ændre det til “iso-8859-1″.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Tyskland dropper Chiracs søgeprojekt

onsdag, 3. januar 2007

Det tyske økonomi- og teknologiministerium siger tak for nu og trækker sig ud af et fransk-tysk samarbejde om et søgemaskinealternativ til Google og Yahoo.

Sidste år annoncerede Frankrigs præsident, Jacques Chirac, at Frankrig og Tyskland i samarbejde ville lave en søgemaskine, der skulle tage kampen op med Google og Yahoo.

Projektet fik navnet “Quaero”, latinsk for “jeg søger”, og så var man i gang. Troede vi.

Men ffølge engelske The Guardian forlader det tyske økonomi- og teknologiministerium nu samarbejdet.

»The project soon ran into difficulties and now the German economics and technology ministry has confirmed it is abandoning the €400m (£270m) project because it was sceptical it would ever be able to challenge the might of Google and Yahoo!,« skriver The Guardian.

Men noget der undrer mig er, at en talsmand fra det tyske ministerium siger til The Guardian:

»The French wanted a search engine. We wanted something else.«

Man kan jo så spørge sig selv om, hvordan det kan tage tyskerne så langt tid at finde ud af, at franskmændene ville have en søgemaskine, når det tilsyneladende ikke var det, tyskerne selv ville have?

Ifølge The Guardian vil franskmændene angiveligt fortsætte udviklingen af Quaero, skønt ComON kalder det et “dødsstød“.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Google og Lives top 10-søgninger 2006

tirsdag, 19. december 2006

Hvis det interesserer dig, har Google og folkene bag Microsofts Live Search (tidl. MSN Search) offentliggjort listerne over det mest søgte i 2006.

Mens 2006 nærmer sig sin afslutning, føler søgemaskinerne åbenbart, at det er på tide at offentliggøre, hvad folk har søgt mest efter i året, der gik.

I hvert fald har Google og holdet bag Microsofts Live Search (tidligere MSN Search) lagt listnerne ud.

Googles liste kan du blandt andet se hos BBC News:

01. Bebo
02. MySpace
03. World Cup
04. Metacafe
05. Radioblog
06. Wikipedia
07. Video
08. Rebelde
09. Mininova
10. Wiki

Live Search-holdet har selv offentliggjort deres liste på Live Search-bloggen:

01. Ronaldinho
02. Shakira
03. Paris Hilton
04. Britney Spears
05. Harry Potter
06. Eminem
07. Pamela Anderson
08. Hilary Duff
09. Rebelde
10. Angelina Jolie

Tech på Google, pop på Live
Når jeg kigger listerne igennem er min umiddelbare konklusion, at Googles top 10 er meget præget af teknologi, web 2.0 og it, mens Live Searchs liste er mere…ja, poppet for at sige det rent ud.

Hvad kan det skyldes? Er det mest de “almindelige”, der bruger Live Search, mens de mere “teknologi”-interesserede bruger Google?

Eller har det noget at gøre med de to søgemaskiners “evner” indenfor forskellige felter?

Eller skyldes det noget helt tredje?

Hvad tror du?

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Nyt søgesystem til Statsbiblioteket

onsdag, 6. september 2006

Statsbiblioteket i Århus har sammen med en amerikansk virksomhed udviklet et nyt søgesystem, der skal angribe “the deep web”.

Statsbiblioteket i Århus er i gang med at udvikle et nyt søgesystem kaldet “Summa”. Videreudviklingen skal ske i samarbejde med den amerikanske virksomhed Cambridge Scientific Abstracts (CSA).

I stedet for at jeg skal skrive spalte op og spalte ned om det nye system her, kan du i stedet læse Statsbibliotekets egen pressemeddelelse.

Uddrag af pressemeddelelsen:

Målet er at give brugerne let og hurtig adgang til store mængder af videnskabelige datakilder. Det nyetablerede samarbejde sker i erkendelse af, at tiden er løbet fra de eksisterende bibliotekssøgesystemer, der arbejder med separate datakilder.

(…)

Statsbibliotekets nye søgemaskine er baseret på ny teknologi, der kan gøre forskelligartede materialer tilgængelige. Det kan være alt fra fysiske bøger til elektroniske tidsskrifter, som biblioteker har en helt unik adgang til. Summa angriber således “the deep web”.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···

Ing.dk søgeplugin til Firefox

tirsdag, 27. juni 2006

Hvis du bruger Mozillas internetbrowser Firefox, eller overvejer at skifte til den, og søger meget på Ing.dk, så er dette læsning for dig. Men andre må også meget gerne kigge med :-)

Nu kan du nemlig søge på artikler og debatindlæg på Ing.dk uden først at skulle gå ind på Ing.dk, og klikke på søgefeltet og indtaste dine søgeord. Det kan du nu gøre direkte i Firefox.

Det sker ved hjælp af nogle simple søgeplugins, jeg har lavet til Firefox. Du kan installere dem ved at klikke på de følgende links:

Ing.dk søgeplugin til Firefox (sorteret efter dato)

Ing.dk søgeplugin til Firefox (sorteret efter relevans)

Installationen foregår via et lille JavaScript, og så er søgemaskinerne tilføjet til søgefeltet i Firefox’ øverste højre hjørne, der hvor Google er standard, og kan vælges i listen.

For at gøre det endnu hurtigere kan du springe direkte til søgefeltet ved at trykke CTRL+K i Firefox, holde ALT-tasten nede og taste pil og eller pil ned og enten vælge med piletasterne eller trykke på “i”-tasten for at springe til de to Ing.dk-plugins i listen.

IE7 og Firefox slår pjalterne sammen
Hvis du skulle have lyst til at lave dine egne plugins til Firefox, kan jeg oplyse, at Mozilla fra Firefox 2.0 og frem har valgt at benytte Amazon A9s OpenSeach-format, som blandt andet også bruges i den kommende version 7 af Microsofts Internet Explorer.

På den officielle Internet Explorer-blog har Microsoft postet et indlæg om, hvordan du selv kan lave dine egne søgeplugins til Internet Explorer 7.

Du kan også læse mere på det officielle OpenSearch-site.

Firefox 2.0 vil dog stadig understøtte de ældre søgeplugins, af den type, som de Ing.dk-plugins, du kan hente ved ovenstående links.

Mozilla har desuden lavet en samling af forskellige søgeplugins til Firefox.

Ing.dk-søgning, the old school way
Som en lille bonusinfo, har jeg fundet ud af, at en Kenn A. Thisted har lavet et Ing.dk søgeplugin til Firefox baseret på den gamle søgemaskine, før Google blev den del af Ing.dk. Det kan du hente her.

God søgning, allesammen!

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···