Arkiv for kategorien ‘Second Life’

DR2 om nettets nye virkelighed

mandag, 11. december 2006

DR2 har netop i programmet “Deadline 2. sektion” sat fokus på nettets nye virkelighed, med nogle af landets “netprofiler” siddende til bords.

Er internettet og den nye “web 2.0″-bevægelse (jeg hader selv web 2.0-udtrykket) en del af vores virkelighed, eller er den sin egen virkelighed, et særskilt univers.

Det var det spørgsmål, som blev stillet til tre danske profiler indenfor internettet; Niels Ole Finnemann (professor ved Århus Universitet), Thomas Madsen-Mygdal (Social Square og 23hq) og Morten Skovgaard (redaktør for PCPlayer).

Hvorvidt nettet er en virkelighed for sig selv, kom der ikke noget endeligt svar på, da gæsterne, selvom de kaldte nettet for en del af deres virkelighed, alligevel beskrev virkeligheden på nettet som sin egen virkelighed.

Faktum er i hvert fald, at der blev snakket lidt om det, der rykker på nettet netop nu, især indenfor virtuelle verdener (Second Life) og indhold skabt af “almindelige mennesker” (som fx Wikipedia).

I stedet for at læse et mangfuldt referat her (der blev i perioder snakket pænt hurtigt :-)), så kan du se programmet på nettet. Bemærk: Dette kræver muligvis Windows Media Player.

Værten spurgte også ind til, hvad de tre personer ser som “det næste store” på nettet. Det kan du se mere om i indslaget.

I hvert fald sejt at se, at DR sæter fokus på de nye bevægelser og trends på nettet.

··· Læs kommentarer og kommentér selv indlægget på ing.dk/byteme ···