Arkiv for maj, 2006

Pas på, Nightleif-brugere!

30. maj 2006

Det danske sikkerhedsfirma, CSIS, hvis mission er at »udvikle fremtidssikrede it-sikkerhedsløsninger, der gennem en målrettet og kompetent indsats skaber blivende værdier for vores kunder«, advarer oplyser nu, at portalen Nightleif »har været nødsaget til at udsende en advarsel om falske bruger-profiler der registreres på portalen og derefter misbruges til at oversvømme brugerne med henvendelser«.

Udover at denne advarsel næppe er brugbar for CSIS’ kunder, eller os andre, der ikke bruger Nightleif, har Nightleif selv udsendt en advarsel til brugerne. Er den så længere?

Det mener CSIS åbenbart, der forudser et skrækscenarie: »Denne type fup, som kan lede en uforsigtig bruger til flere former for ubehagelige oplevelser, er ikke et nyt fænomen og vil med stor sandsynlighed ramme flere og flere portaler i udlandet, men også herhjemme«.

Jamen herregud, vi kan allerede nu mærke, hvordan internettets grundpiller ryster og kan styrte i grus når som helst. (ironi slut)

Måske burde CSIS i stedet fortælle os, når der rent faktisk sker noget, der kompromitterer sikkerheden, i stedet for at berette om falske brugerprofiler på gå-i-byen portaler?

At CSIS af og til er hurtige på aftrækkeren har tidligere været oppe at vende i Kurts weblog i et indlæg, som jeg vil anbefale dig at læse… :-)

Nyhed på it-bloggen: Downloads

29. maj 2006

Skønt vi her på bloggen har rigeligt travlt med arbejde, studier og blogging (:)) danser fingrene også henover tastaturet i andre gøremål, der munder ud i extensions, programmer og fjollerier, og dem vil vi nu dele med jer læsere. Derfor har vi oprettet en download-sektion.

Indtil videre tilbyder vi kun udvidelser til Firefox-browseren, men mere er på vej… så hold øje!

Allerede nu kan du hente Firefox søgeplugins til en række danske tjenester, blandt andet retskrivningsordbogen samt forskellige weblogs og nyhedstjenester, og også her er der flere på vej!

Hurtig adgang til Firefox med Windows kør-dialogen

25. maj 2006

Der findes utallige måneder, at gøre Firefox bedre og nemmere at bruge. Her er noget, som jeg selv har gravet mig frem til. Det går ud på, at du blot ved at åbne Windows’ kør-dialog (Start –> Kør eller Windowstast + R) og skrive fx “, blogcentral.dk” kan åbne blogcentral.dk i et nyt Firefox-vindue.

Her følger opskriften.

Først skal vi have Firefox til at håndtere “forespørgsler” på nye adresser rigtigt. Så derfor:
1. Åbn Firefox
2. Åbn indstillinger (Tools –> Options)
3. Vælg fanebladet “Tabs”
4. Sæt hak i “A new window”

Nu skal vi så fortælle Windows, hvor det skal lede, når du skriver “,” i kør-dialogen, for at starte Firefox. Du skal
1. Lav en ny mappe på din harddisk (eks. C:\Genveje)
2. Åbn systemindstillinger (Windowstast + Pause/Break)
3. Vælg fanebladet “Avanceret”
4. Klik på knappen “Miljøvariabler” i bunden
5. Under “Systemvariabler” skal du finde variablen “Path”
6. Marker den og tryk på “Redigér”
7. I “Variabelværdi” tilføjer du til slut: “;C:\Genveje” (adresser adskilles med ‘;’)
8. Tryk “OK” indtil alle dialogvinduerne er lukket

Nu skal vi så lægge en genvej til Firefox i mappen. Derfor:
1. Åbn mappen (C:\Genveje)
2. Lav en ny genvej (Højreklik –> Ny –> Genvej)
3. Lad genvejen pege på C:\Programmer\Mozilla Firefox\firefox.exe
4. Lad navnet på genvejen være “,” (uden anførselstegn)
5. Færdig :D

Prøv nu at åbne kør-dialogen og skriv “,” (uden anførselstegn). Firefox åbner.

Prøv så at skrive “, blogcentral.dk” (uden anførselstegn). Et nyt Firefox-vindue åbner med Blogcentral.dk.

Ganske smart.

Dette kan du også gøre med andre programmer, for eksempel Internet Explorer eller Opera og så videre. Du skal blot oprette genveje til programmerne i C:\Genveje og vælge et navn på genvejen, som du kan huske. Hos mig hedder Opera “o” og Internet Explorer “ie”.

Og nu til et lille trick, hvor Internet Explorer ikke kan være med.

Åbn kør-dialogen og prøv at skrive:

, blogcentral.dk blogcentral.dk/newmedia blogcentral.dk/it

Hvad sker der så?

Masser af kliks at spare :D

Firefox loader ikon URL

25. maj 2006

I Firefox’ øverste højre hjørne findes det ikon, der viser brugeren, at Firefox er ved at hente en side, ved at dreje rundt som et hjul. Dette ikon kaldes i Firefox for “throbberen”.

Hvis du klikker på ikonet, vil du ryge ind på den officielle side. Men det kan du lave om på. Gør følgende:

  1. Start Firefox
  2. Åbn en ny tab (CTRL+T)
  3. skriv “about:config” (uden anførselstegn)
  4. Skriv “throbber” i filterfeltet (uden anførselstegn)
  5. Du burde nu kunne se “browser.throbber.url” under “Preference name”. Under “Value” står den URL-adresse, du nu vil ændre.
  6. Dobbeltklik på “browser.throbber.url” eller højreklik og vælg “Modify”.
  7. Nu skriver du ganske enkelt URL-adressen på den side, du vil have vist, når du klikker på ikonet. Husk http:// foran adressen.
  8. Tryk ok og luk din about:config
  9. Tryk på ikonet for at tjekke at det virker.

Tip: Hvis du klikker på loaderikonet med din midterste musetast eller dit scrollhjul åbner siden i et nyt faneblade/tab.