Der findes utallige måneder, at gøre Firefox bedre og nemmere at bruge. Her er noget, som jeg selv har gravet mig frem til. Det går ud på, at du blot ved at åbne Windows’ kør-dialog (Start –> Kør eller Windowstast + R) og skrive fx “, blogcentral.dk” kan åbne blogcentral.dk i et nyt Firefox-vindue.
Her følger opskriften.
Først skal vi have Firefox til at håndtere “forespørgsler” på nye adresser rigtigt. Så derfor:
1. Åbn Firefox
2. Åbn indstillinger (Tools –> Options)
3. Vælg fanebladet “Tabs”
4. Sæt hak i “A new window”
Nu skal vi så fortælle Windows, hvor det skal lede, når du skriver “,” i kør-dialogen, for at starte Firefox. Du skal
1. Lav en ny mappe på din harddisk (eks. C:\Genveje)
2. Åbn systemindstillinger (Windowstast + Pause/Break)
3. Vælg fanebladet “Avanceret”
4. Klik på knappen “Miljøvariabler” i bunden
5. Under “Systemvariabler” skal du finde variablen “Path”
6. Marker den og tryk på “Redigér”
7. I “Variabelværdi” tilføjer du til slut: “;C:\Genveje” (adresser adskilles med ‘;’)
8. Tryk “OK” indtil alle dialogvinduerne er lukket
Nu skal vi så lægge en genvej til Firefox i mappen. Derfor:
1. Åbn mappen (C:\Genveje)
2. Lav en ny genvej (Højreklik –> Ny –> Genvej)
3. Lad genvejen pege på C:\Programmer\Mozilla Firefox\firefox.exe
4. Lad navnet på genvejen være “,” (uden anførselstegn)
5. Færdig
Prøv nu at åbne kør-dialogen og skriv “,” (uden anførselstegn). Firefox åbner.
Prøv så at skrive “, blogcentral.dk” (uden anførselstegn). Et nyt Firefox-vindue åbner med Blogcentral.dk.
Ganske smart.
Dette kan du også gøre med andre programmer, for eksempel Internet Explorer eller Opera og så videre. Du skal blot oprette genveje til programmerne i C:\Genveje og vælge et navn på genvejen, som du kan huske. Hos mig hedder Opera “o” og Internet Explorer “ie”.
Og nu til et lille trick, hvor Internet Explorer ikke kan være med.
Åbn kør-dialogen og prøv at skrive:
, blogcentral.dk blogcentral.dk/newmedia blogcentral.dk/it
Hvad sker der så?
Masser af kliks at spare