Arkiv for kategorien 'Mozilla'

Hurtig adgang til Firefox med Windows kør-dialogen

25. maj 2006

Der findes utallige måneder, at gøre Firefox bedre og nemmere at bruge. Her er noget, som jeg selv har gravet mig frem til. Det går ud på, at du blot ved at åbne Windows’ kør-dialog (Start –> Kør eller Windowstast + R) og skrive fx “, blogcentral.dk” kan åbne blogcentral.dk i et nyt Firefox-vindue.

Her følger opskriften.

Først skal vi have Firefox til at håndtere “forespørgsler” på nye adresser rigtigt. Så derfor:
1. Åbn Firefox
2. Åbn indstillinger (Tools –> Options)
3. Vælg fanebladet “Tabs”
4. Sæt hak i “A new window”

Nu skal vi så fortælle Windows, hvor det skal lede, når du skriver “,” i kør-dialogen, for at starte Firefox. Du skal
1. Lav en ny mappe på din harddisk (eks. C:\Genveje)
2. Åbn systemindstillinger (Windowstast + Pause/Break)
3. Vælg fanebladet “Avanceret”
4. Klik på knappen “Miljøvariabler” i bunden
5. Under “Systemvariabler” skal du finde variablen “Path”
6. Marker den og tryk på “Redigér”
7. I “Variabelværdi” tilføjer du til slut: “;C:\Genveje” (adresser adskilles med ‘;’)
8. Tryk “OK” indtil alle dialogvinduerne er lukket

Nu skal vi så lægge en genvej til Firefox i mappen. Derfor:
1. Åbn mappen (C:\Genveje)
2. Lav en ny genvej (Højreklik –> Ny –> Genvej)
3. Lad genvejen pege på C:\Programmer\Mozilla Firefox\firefox.exe
4. Lad navnet på genvejen være “,” (uden anførselstegn)
5. Færdig :D

Prøv nu at åbne kør-dialogen og skriv “,” (uden anførselstegn). Firefox åbner.

Prøv så at skrive “, blogcentral.dk” (uden anførselstegn). Et nyt Firefox-vindue åbner med Blogcentral.dk.

Ganske smart.

Dette kan du også gøre med andre programmer, for eksempel Internet Explorer eller Opera og så videre. Du skal blot oprette genveje til programmerne i C:\Genveje og vælge et navn på genvejen, som du kan huske. Hos mig hedder Opera “o” og Internet Explorer “ie”.

Og nu til et lille trick, hvor Internet Explorer ikke kan være med.

Åbn kør-dialogen og prøv at skrive:

, blogcentral.dk blogcentral.dk/newmedia blogcentral.dk/it

Hvad sker der så?

Masser af kliks at spare :D

Firefox loader ikon URL

25. maj 2006

I Firefox’ øverste højre hjørne findes det ikon, der viser brugeren, at Firefox er ved at hente en side, ved at dreje rundt som et hjul. Dette ikon kaldes i Firefox for “throbberen”.

Hvis du klikker på ikonet, vil du ryge ind på den officielle side. Men det kan du lave om på. Gør følgende:

  1. Start Firefox
  2. Åbn en ny tab (CTRL+T)
  3. skriv “about:config” (uden anførselstegn)
  4. Skriv “throbber” i filterfeltet (uden anførselstegn)
  5. Du burde nu kunne se “browser.throbber.url” under “Preference name”. Under “Value” står den URL-adresse, du nu vil ændre.
  6. Dobbeltklik på “browser.throbber.url” eller højreklik og vælg “Modify”.
  7. Nu skriver du ganske enkelt URL-adressen på den side, du vil have vist, når du klikker på ikonet. Husk http:// foran adressen.
  8. Tryk ok og luk din about:config
  9. Tryk på ikonet for at tjekke at det virker.

Tip: Hvis du klikker på loaderikonet med din midterste musetast eller dit scrollhjul åbner siden i et nyt faneblade/tab.

Opdatér dine Firefox-extensions

25. april 2006

Når der kommer opdateringer til Firefox, og Mozilla for den sags skyld, sker der ofte det, at dem der laver extensions, på dansk “udvidelsesmoduler”, glemmer at opdatere modulerne.

Oftest virker disse extensions alligevel, men Firefox afviser dem, fordi udvidelsesmodulet måske kun er sat til at virke med Firefox version 0.7 - 1.0.

Men det er let at få dine extensions med i nyere versioner af Firefox.

Bemærk: Denne gennemgang er baseret på en PC med pakkeprogrammet WinZip installeret.

  1. Først skal du finde den hjemmeside, hvor den ønskede extension kan hentes
  2. Højreklik nu på installationslinket (til en .xpi-fil) og vælg “Save link as”
  3. Gem .xpi-filen et sted på din harddisk, hvor du kan finde den igen
  4. Omdøb .xpi-filen til .zip. Kan du ikke se filtypen, skal du åbne Stifinder (Windowstast + E), vælge funktioner-menuen og trykke på “Mappeindstillinger”. Klik på fanebladet “Vis” og fjern hakket i “Skjule filtypenavne for kendte filtyper”
  5. Åbn .xpi-filen med WinZip
  6. Dobbeltklik på filen “install.rdf” så den åbner i Notepad
  7. Find sætningen “<em:maxVersion> %versionsnummer% </em:maxVersion>” og sæt versionsnummeret til det nummer, der svarer til din Firefox eller Mozilla eller et højere nummer.
  8. Luk Notepad, WinZip spørger nu, om du vil gemme ændringerne i filen i arkivet (.zip-filen). Det skal du sige ja til.
  9. Luk WinZip og omdøb filen tilbage til .xpi
  10. Åbn Firefox
  11. Træk .xpi-filen over i Firefox, som nu spørger, om du vil installere udvidelsen. Installér den som du plejer at installere extensions
  12. Genstart Firefox og……bingo!

Jeg har indtil videre portet rigtig mange af mine extensions til den nye alfa-udgave af Firefox 2.0, der bærer kodenavnet “Bon Echo”.

Hvis du har mod på at gå dybere, er det heller ikke særlig besværligt at oversætte extensions til dansk eller ændre deres udseende. Men det vil jeg vende tilbage til senere…

Glæden ved midterklik i Firefox

25. april 2006

Højreklik på musen kan være genvej til en masse ting, hvor man ellers skulle bruge flere klik.

Sådan er det selvfølgelig også i Firefox, men her er den midterste museknap, eller musehjulet, også til stor nytte, når man arbejde med faneblade, de såkaldte tabs.

Ved at trykke på musehjulet/midterknappen kan man nemlig gøre følgende.

  • Klik på link: Åbn side i ny tab/faneblad
  • Klik på tab: Luk tab
  • Klik på element under foretrukne: Åbn side i ny tab
  • Klik på frem- eller tilbage-knappen: Åbn siden i ny tab
  • Klik på startside-knappen: Åbner startsiden i ny tab

Har du flere?

Jeg ved ikke, hvor mange af disse tips, der virker i Seamonkey, Netscape og lignende, men prøv dig frem :-)

Hvem har egentlig lavet Firefox?

20. april 2006

Har du nogensinde undret dig over, hvem der egentlig står bag Firefox? Med en simpel kommando, kan du finde ud af det!

  1. Start Firefox
  2. I adresselinjen skriver du: about:credits
  3. Læs den spændende liste igennem ;-)

Dette virker også med SeaMonkey, som er en videreudvikling af Mozilla Suite-softwarepakken.

Tips til søgemaskiner i Firefox

20. april 2006

I Firefox’ øverste venstre hjørne findes et søgefelt. Som standard er der sat til at søges i Google, men det kan ændres.

Det første du kan gøre, er at tilføje nye søgemaskiner. Mozilla har selv samlet en række søgeplugins, og selv kan jeg også varmt anbefale Ordbogen.com’s søgeplugin (som først bliver rigtig smart, hvis man er betalende bruger).

Men hvad nu, hvis du får installeret et søgeplugin, som du egentlig ikke bryder dig om, eller aldrig får brugt? Så fjerner du det da!

Dette kan ikke gøres direkte i Firefox, i stedet skal du en tur i din Firefox-profilmappe på din harddisk:

  1. Luk Firefox
  2. Åbn din Firefox profilmappe (ligger i c:\documents and settings\%brugernavn%\Application Data\Mozilla Firefox\Profiles)
  3. Åbn mappen “searchplugins”
  4. Slet de søgemaskiner, du vil fjerne (for en sikkerhedsskyld, kan du også fjerne dem fra backup-mappen (”searchplugins-backup”), hvis de også skulle ligge der)
  5. Start Firefox

Hvis man søger meget, er der nogle gange træls (for nu at bruge et godt jysk ord) hele tiden at skulle trykke i søgefeltet, og når man så trykker “enter” og starter søgningen, åbner den i stedet for den side, man lige sad og kiggede på! Men også her er der råd! Genvejstaster er din ven:

  • Flyt markør til søgefelt:CTRL+K
  • Åben søgning i ny tab/faneblad: ALT+ENTER
  • Vælg søgemaskine: ALT+PIL OP/PIL NED (når din markør er i søgefeltet)

Bemærk i øvrigt, at du, når du åbner listen med ALT+PIL OP/PIL NED kan vælge den øverste i listen ved at trykke HOME eller den nederste ved at trykke END.

Derudover kan du også vælge ved at trykke begyndelsesbogstavet. Google kan for eksempel aktiveres ved at trykke G, når du har listen åben.

Endnu en grund til at holde af Firefox :-)

Guide til XUL

12. april 2006

Firefox og Mozilla er skrevet i sproget XUL (XML User Interface Language) (Wikipedia-forklaring) og det betyder, at extensions til Firefox og Mozilla også skal skrives i XUL.

Derudover er det også muligt at lave sine egne XUL-programmer ved hjælp af Mozillas XUL-Runner runtime-pakke.

Ganske smart, men en smule ubrugeligt, hvis man ikke kender til XUL. Det har folkene bag XULPlanet nu besluttet sig at gøre noget ved. Derfor kan man nu hente en guide til XUL, den såkaldte “XUL Tutorial”.

Guiden er også tilgængelig i en udgave som et enkelt dokument pakket som en .zip-fil.

OpenDocument-udgaven
Skal du udskrive XUL Tutorial, kan jeg anbefale, at du bruger den OpenDocument-udgave af guiden, som jeg har lavet.

Bemærk: Du skal have OpenOffice.org eller en anden OpenDocument-tekstbehandler for at åbne dokumentet.

Samlet set fylder XUL Tutorial 221 A4-sider, så påskelæsningen skulle være hjemme :-)

Google toolbar 2 til Firefox

7. april 2006

Google offentliggjorde torsdag version 2 af Google Toolbar-værktøjslinjen til Firefox.

Du kan læse mere på den officielle Google-blog om, hvad der er af nyheder, men der kan blandt andet nævnes:

  • Feed integrering med din personlige Google-side
  • Bedre søgning (?)
  • Mailto:-links kan nu åbnes i et nye separat Gmail-vindue
  • Bedre beskyttelse mod phishing.

Google’s Toolbar til hhv. Firefox og Internet Explorer er forskellige. Til det skriver software engineer i Google, Justin Voskuhl, på Google-bloggen:

»As a dedicated Firefox user, I think that the latest version enhances an already innovative browser. Meanwhile, you IE Toolbar 4 fans may notice that the feature sets aren’t identical. That’s because Firefox and IE users have different needs. Rest assured that we’re working to get the most popular features in both versions.«