Arkiv for kategorien 'Programmering'

Nyhed på it-bloggen: Downloads

29. maj 2006

Skønt vi her på bloggen har rigeligt travlt med arbejde, studier og blogging (:)) danser fingrene også henover tastaturet i andre gøremål, der munder ud i extensions, programmer og fjollerier, og dem vil vi nu dele med jer læsere. Derfor har vi oprettet en download-sektion.

Indtil videre tilbyder vi kun udvidelser til Firefox-browseren, men mere er på vej… så hold øje!

Allerede nu kan du hente Firefox søgeplugins til en række danske tjenester, blandt andet retskrivningsordbogen samt forskellige weblogs og nyhedstjenester, og også her er der flere på vej!

Søgemaskine dedikeret til programmører

7. februar 2006

Der annonceres med et nyt projekt fra Silicon Valley. Krugle er navnet, og ifølge hjemmesiden er der ingen grænser for mulighederne.

I store træk giver søgemaskinen programmører nemmere adgang til at søge på kildekode på nettet. En Wiki-lignende funktion tillader brugere af søgemaskinen at kommentere den fundne kode. Dette giver nem udveksling af erfaringer og forbedringer.

Det vil ligeledes blive muligt at mærke søgeresultater og derefter dele dem med kollegaer og venner.