Arkiv for kategorien 'Seamonkey'

Opdatér dine Firefox-extensions

25. april 2006

Når der kommer opdateringer til Firefox, og Mozilla for den sags skyld, sker der ofte det, at dem der laver extensions, på dansk “udvidelsesmoduler”, glemmer at opdatere modulerne.

Oftest virker disse extensions alligevel, men Firefox afviser dem, fordi udvidelsesmodulet måske kun er sat til at virke med Firefox version 0.7 - 1.0.

Men det er let at få dine extensions med i nyere versioner af Firefox.

Bemærk: Denne gennemgang er baseret på en PC med pakkeprogrammet WinZip installeret.

  1. Først skal du finde den hjemmeside, hvor den ønskede extension kan hentes
  2. Højreklik nu på installationslinket (til en .xpi-fil) og vælg “Save link as”
  3. Gem .xpi-filen et sted på din harddisk, hvor du kan finde den igen
  4. Omdøb .xpi-filen til .zip. Kan du ikke se filtypen, skal du åbne Stifinder (Windowstast + E), vælge funktioner-menuen og trykke på “Mappeindstillinger”. Klik på fanebladet “Vis” og fjern hakket i “Skjule filtypenavne for kendte filtyper”
  5. Åbn .xpi-filen med WinZip
  6. Dobbeltklik på filen “install.rdf” så den åbner i Notepad
  7. Find sætningen “<em:maxVersion> %versionsnummer% </em:maxVersion>” og sæt versionsnummeret til det nummer, der svarer til din Firefox eller Mozilla eller et højere nummer.
  8. Luk Notepad, WinZip spørger nu, om du vil gemme ændringerne i filen i arkivet (.zip-filen). Det skal du sige ja til.
  9. Luk WinZip og omdøb filen tilbage til .xpi
  10. Åbn Firefox
  11. Træk .xpi-filen over i Firefox, som nu spørger, om du vil installere udvidelsen. Installér den som du plejer at installere extensions
  12. Genstart Firefox og……bingo!

Jeg har indtil videre portet rigtig mange af mine extensions til den nye alfa-udgave af Firefox 2.0, der bærer kodenavnet “Bon Echo”.

Hvis du har mod på at gå dybere, er det heller ikke særlig besværligt at oversætte extensions til dansk eller ændre deres udseende. Men det vil jeg vende tilbage til senere…

Hvem har egentlig lavet Firefox?

20. april 2006

Har du nogensinde undret dig over, hvem der egentlig står bag Firefox? Med en simpel kommando, kan du finde ud af det!

  1. Start Firefox
  2. I adresselinjen skriver du: about:credits
  3. Læs den spændende liste igennem ;-)

Dette virker også med SeaMonkey, som er en videreudvikling af Mozilla Suite-softwarepakken.