Arkiv for kategorien 'Søgning'

Tips til søgemaskiner i Firefox

20. april 2006

I Firefox’ øverste venstre hjørne findes et søgefelt. Som standard er der sat til at søges i Google, men det kan ændres.

Det første du kan gøre, er at tilføje nye søgemaskiner. Mozilla har selv samlet en række søgeplugins, og selv kan jeg også varmt anbefale Ordbogen.com’s søgeplugin (som først bliver rigtig smart, hvis man er betalende bruger).

Men hvad nu, hvis du får installeret et søgeplugin, som du egentlig ikke bryder dig om, eller aldrig får brugt? Så fjerner du det da!

Dette kan ikke gøres direkte i Firefox, i stedet skal du en tur i din Firefox-profilmappe på din harddisk:

  1. Luk Firefox
  2. Åbn din Firefox profilmappe (ligger i c:\documents and settings\%brugernavn%\Application Data\Mozilla Firefox\Profiles)
  3. Åbn mappen “searchplugins”
  4. Slet de søgemaskiner, du vil fjerne (for en sikkerhedsskyld, kan du også fjerne dem fra backup-mappen (”searchplugins-backup”), hvis de også skulle ligge der)
  5. Start Firefox

Hvis man søger meget, er der nogle gange træls (for nu at bruge et godt jysk ord) hele tiden at skulle trykke i søgefeltet, og når man så trykker “enter” og starter søgningen, åbner den i stedet for den side, man lige sad og kiggede på! Men også her er der råd! Genvejstaster er din ven:

  • Flyt markør til søgefelt:CTRL+K
  • Åben søgning i ny tab/faneblad: ALT+ENTER
  • Vælg søgemaskine: ALT+PIL OP/PIL NED (når din markør er i søgefeltet)

Bemærk i øvrigt, at du, når du åbner listen med ALT+PIL OP/PIL NED kan vælge den øverste i listen ved at trykke HOME eller den nederste ved at trykke END.

Derudover kan du også vælge ved at trykke begyndelsesbogstavet. Google kan for eksempel aktiveres ved at trykke G, når du har listen åben.

Endnu en grund til at holde af Firefox :-)

Søgemaskine dedikeret til programmører

7. februar 2006

Der annonceres med et nyt projekt fra Silicon Valley. Krugle er navnet, og ifølge hjemmesiden er der ingen grænser for mulighederne.

I store træk giver søgemaskinen programmører nemmere adgang til at søge på kildekode på nettet. En Wiki-lignende funktion tillader brugere af søgemaskinen at kommentere den fundne kode. Dette giver nem udveksling af erfaringer og forbedringer.

Det vil ligeledes blive muligt at mærke søgeresultater og derefter dele dem med kollegaer og venner.